DANHOSTELS FÆLLES RETNINGSLINJER VED HÅNDTERING AF CORONA/COVID-19

    Danhostel følger myndighedernes retningslinjer, se her hvordan

    corona-header

    Vores gæsters og personales sikkerhed betyder meget for os – og vi går ikke på kompromis, men følger myndighederne retningslinjer, så du som gæst kan føle dig tryg i vores hænder.


     

    Vi passer på dig:

    Vi glæder os til at give jer de bedste oplevelser på vores Danhostels
    Vi har alle et stort ansvar for at undgå smittespredning af Coronavirus/COVID-19 og følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
    Derfor skal du blive hjemme, hvis du har de typiske symptomer på at være smittet med Coronavirus/COVID19, som er ondt i halsen, alment ubehag, muskelsmerter og evt. tør hoste og feber. Du skal blive hjemme mindst 48 timer efter, du ikke længere har symptomer. Hvis du under opholdet på Danhostel får symptomer på COVID19, skal du kontakte egen læge eller lægevagten samt vores vært for nærmere aftale.
    Vi skal med fælles hjælp sørge for at opretholde anbefalingerne om:

    • Vask eller brug håndsprit hyppigt – og især inden og efter at have rørt kontaktpunkter, som røres af mange mennesker.
       
    • Host eller nys i dit ærme.
       
    • Undgå håndtryk, kindkys og kram.
       
    • Begræns den fysiske kontakt.

    Vi holder afstand

    Vi sørger for, at der holdes god afstand blandt vores gæster, og overholder de seneste anbefalinger udstedt af myndighederne, som I kan læse mere om under kapitel 3 på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her

    Ved indendørs servering gælder andre regler, som I kan læse mere om under kapitel 1 på Erhvervsstyrelsens oversigt over retningslinjer for serveringssteder her.

    Rengøringsstandarder

    Vi sørger for rengøring ifølge myndighederne retningslinjer. Ud over den almindelige rengøring efter gæstens afrejse, sørger vi for regelmæssig desinfektion af udsatte overflader og kontaktflader såsom dørhåndtag, nøgler og nøglekort, kortterminaler og elevatorknapper med antibakteriel væske.

    Vores gæster er velkomne til at tage eget sengelinned med på de fleste Danhostels, som de tager med sig igen efter brug. Ved lejet sengelinned tager du selv sengelinned af efter brug, og afleverer det herefter efter overnatningsstedets anvisninger.

    Der står håndsprit i receptionen, på fællestoiletter og ved bespisningsstederne.

    Gæstekøkkener

    Benyttelse af gæstekøkkenet:

    Brug af gæstekøkken er på egen ansvar. Der må kun være det antal personer i lokalet som myndighederne anbefaler. Hold øje med overnatningsstedets anvisninger.

    Vi sørger for rengøring af gæstekøkkenet ifølge myndighedernes retningslinjer, og sørger bl.a. for regelmæssig desinfektion af udsatte overflader og kontaktflader, daglig udskiftning af karklude og viskestykker.

    Du er velkommen til at medbringe dit eget service. 

    Sådan håndterer vi – hvis en gæst eller ansat udviser symptomer på Covid-19

    Gæst
    Hvis en gæst oplever symptomer på Covid-19 under opholdet, opfordrer vi til, at gæsten isolerer sig på sit værelse og telefonisk søger læge og får taget en test. Indtil testen forelægger skal gæsten isolere sig på sit værelse. Gæsten må ikke opholde sig på fællesarealer, hvis der er mistanke om at gæsten er smittet med Covid-19.
    Hvis gæsten testes positiv, skal gæsten forlade stedet hurtigst muligt, og indtil man kan forlade stedet, skal man isolere sig på værelset.
    Da der kan gå op til 72 timer inden svar fra en test foreligger, kan værten i samråd med gæsten – vurdere om gæsten bør checke ud.
    Hvis en gæst har været syg på stedet, desinficeres værelset og dyne og hovedpude skiftes ud.
    Ved tvivlsspørgsmål - Kontakt eventuelt Den myndighedsfælles hotline på telefonnummer 70 20 02 33.

    Medarbejder
    Hvis der fremkommer mistanke om symptomer, også lette symptomer, må medarbejderen ikke møde på arbejde, og opstår symptomer efter fremmøde skal personen øjeblikkeligt forlade arbejdspladsen. Ved symptomer skal medarbejderen opholde sig i eget hjem, indtil personen har været symptomfri i 48 timer eller en test har vist sig negativ, hvorefter arbejdet kan genoptages.

    Ved påvist sygdom påhviler det den syge og den behandlingsansvarlige læge (evt. med bistand fra kontaktopsporings-hotline) at afgrænse de nære kontakter jvf Sundhedsstyrelsens publikation COVID-19: Til dig, der er en nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus.

    Forplejning

    Morgenmad:

    Flere Danhostels har morgenmadsbuffet. Her skal du følge afstandsmærkerne og overnatningsstedets anvisninger. Vi sørger for øget rengøring i spiseområdet og mulighed for at spritte hænder. Det er ligeledes et krav, at I kan fremvise gyldigt coronapas ved indendørs servering.

    Vi følger de seneste retningslinjer for serveringssteder, som I kan læse mere om her.

    Badefaciliteter

    Benyttelse af fælles badefaciliteter er på eget ansvar. Vi sørger for rengøring ifølge myndighedernes retningslinjer og gør regelmæssig rent med desinfektion på udsatte overflader og kontaktflader.

    Du skal sørge for at benytte dit eget håndklæde og tage det med på værelset efter brug.

    Lejrskole

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at skoleklasser godt, som en del af undervisningen, kan tage på lejrskole – så længe at de til enhver tid gældende generelle anbefalinger overholdes.

    På Danhostel sørger vi for:
    At der er mulighed for at vaske hænder og at der er adgang til at spritte hænder – så anbefalingen om god håndhygiejne kan overholdes.

    Vi sørger for, at rengøring i forhold til seneste retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen bliver fulgt.

    Forsamlingsforbud for skoleklasser
    Styrelsen kan oplyse, at forsamlingsforbuddet ikke gælder for de pædagogiske aktiviteter og den undervisning, som dagtilbud, institutioner, skoler mv. udfører. Undtagelsen fra forsamlingsforbuddet gælder også for aktiviteter og undervisning, som dagtilbud, institutioner, skoler mv. gennemfører uden for de lokaler eller lokaliteter, som dagstilbuddet, skolen, institutionen mv. råder over.

    Retningslinjerne kan findes på Børn- og Undervisningsministeriets hjemmeside her.
    Her findes også svar på reglerne om undtagelse for forsamlingsforbuddet, jf. ovenfor.

    Yderligere info

    På Danhostel sørger vi for at overholde de seneste krav og retningslinjer fra myndighederne. Hvad disse indebærer, kan I holde jer opdateret på ved at besøge Virksomhedsguidens hjemmeside her, eller hos Erhvervsstyrelsen her.

    Vi hjælper også meget gerne ved spørgsmål på mail eller telefon, hvor vi kan træffes på enten danhostel@danhostel.dk eller 3331 3612.

     

    Danhostel følger myndighedernes retningslinjer, se her hvordan