test engelsk url

    cfgfdhg

    Prisen for at overnatte på et Danhostel fastsættes individuelt af hvert enkelt hostel. Derfor kan der være en stor prisforskel fra sted til sted, i høj- eller lavsæson og for de enkelte værelsestyper. Dog vil det altid være billigere, jo flere du er villig til at bo på værelse med. Du kan finde vejledende priser for hvert enkelt vandrerhjem ved at klikke dig ind på dem på danmarkskortet. Vær opmærksom på, at fra-priser kan være angivet for personer med et Danhostel-rabatkort.

    Har du børn med på under 2 år, bor de gratis i familieværelse med mor og far. Dette bedes du oplyse til overnatningsstedet inden ankomst.

    Stjernesystemet - Klassifikation
    Alle Danhostels har fået tildelt stjerner efter et klassifikationssystem, hvor der maksimalt kan gives 5 stjerner. Klassifikationen foretages ud fra 32 objektive kriterier, der hovedsageligt drejer sig om bygninger, værelser, fællesarealer, indretning og grundlæggende servicetilbud. Stjernesystemet tager således ikke højde for atmosfære, idyllisk beliggenhed og andre herlighedsværdier, der er betydelige for et godt vandrerhjemsophold. Alle Danhostels har familieværelser – og på flere af disse er der eget bad og toilet. Stort set alle er udstyret med standardsenge af en god kvalitet, og du er derfor sikret en god nats søvn, lige meget hvor du overnatter.

    Du kan læse bygningskravene her

    Da kan læse driftskravene her

    Ratingsystemet - Gæsteanmeldelser
    Det er vigtigt for Danhostel, at vores gæster hurtigt kan se hvad andre gæster synes om deres ophold på vores vandrerhjem. 
    Derfor er det også kun gæster, som har boet på vores vandrerhjem, der kan bedømme og give ratings. 
    Hvis du som gæst har booket et ophold enten via vores hjemmeside, hos et vandrerhjem, over telefonen eller på mail, vil du modtage en e-mail, der beder dig evaluere dit ophold. 
    Når et vandrerhjem har mere end 3 ratings/bedømmelser, vil resultatet blive vist på det pågældende vandrerhjems profilside på www.danhostel.dk