Din guide til billig overnatning og ferie i Nordsjælland
Nordsjælland – konger, vikinger og UNESCO-attraktioner
Kronborg er berømt over hele verden, for at være skueplads for Shakespeares Hamlet og have den gamle konge Holger Danske, sovende i kasematterne, klar til at vågne op til dåd, hvis Danmark igen går i krig. Kronborg har blandt andet Nordeuropas største riddersal på 62 x 12 meter og er optaget på UNESCOs liste over verdensnaturarv. Et oplagt besøg hvis I sover på Danhostel Helsingør. Ved siden af, finder i også Museet for Søfart.
Fredensborg Slot, der med sine pompøse omgivelser kaldes Danmarks Versailles, kendt for sine eventyragtige spir og den smukke barokhave. Om sommeren kan man komme på en omvisning, se dele af slottet og Den Private Have.
Oplev Domkirken i Roskilde, som er gravsted for danske konger og dronninger, hvor der også er reserveret plads til den nuværende regent, Margrethe II. I Roskilde finder man også Vikingeskibsmuseet, hvor fem originale vikingeskibe giver et indblik i, hvordan de danske vikinger levede for 1.000 år siden. Skibene er udgravet fra bunden af Roskilde Fjord, både børn og voksne kan opleve bådebyggere arbejde under autentisk vikingestemning og få et indblik i, hvorfor Roskilde var en af Danmarks vigtigste byer i gamle dage. Danhostel Roskilde ligger lige ved siden af Vikingeskibsmusset og er udformet som en kæmpe husbåd, med udsigt til Roskilde Domkirke.
Tisvildeleje og omegn
Det er ikke uden grund at enhver direktør fra København med respekt for sig selv, har et sommerhus i Tisvildeleje. Her er smuk natur og en fantastisk strand. Byen summer af liv om sommeren og der er rig mulighed for at besøge andre byer i omegnen med gode attraktioner. Oplev evt. stemningen på Hundested havn eller tag østpå til Gilleleje. Overnat på Danhostel Tisvildeleje, så er I tæt på det hele.
Har I ikke fået nok af slotte, så skal I helt sikkert besøge det smukke Fredensborg Slot. Se de smukke bygninger, den skønne slots sø og ikke mindst den velholdte og smukt beplantede slotshave. Drik kaffen i Café havehuset i bunden af slotshaven. Skal I have mere kultur, kan I besøge Parforcejagtlandskabet Store Dyrehave som ligger lige i udkanten af Hillerød. Som nabo ligger Danhostel Hillerød, hvor I kan overnatte i forbindelse med jeres besøg.
Vest for Isefjord
Mindre kendt er området af Sjælland vest for Isefjord. Det skal dog ikke overses når det kommer til natur, kultur og attraktioner. Tag eks. til det smukke Røsnæs og se om I kan nå helt ud til fyret. Besøg Kalundborg og se Vor Frue Kirke og oplev den stemningsfyldte middelalderby. Spis på Bidspegården og når I er færdige kan gå de 300 m til dejlige Danhostel Kalundborg og overnatte. Nordpå finder I Sjællands Odde og Nyrup bugt. Her er skønne strande så langt øjet rækker. Besøg hyggelige Rørvig og book overnatningen hos os så bor I tæt på det hele.
Hele familien kan vandre på den smukke Klosterrute, der ad små veje og vandrestier snor sig forbi idylliske klostre og slotsruiner, hyggelige landsbyer og gennem den store Grib Skov. Vil man hellere springe på cyklen, så har regionen et veludviklet net af gode cykelruter, der alle går igennem smuk natur og forbi lokale attraktioner og vælger man at slutte cykelturen ved Kalundborg på Vestsjælland, så tilbydes der ture på islandske heste langs bredden af den store Tissø.
Stjernelækker beliggenhed, kultur og arkitektur. Overnat i strandvejsvilla med ...
Velkommen til en enestående beliggenhed i skovkanten tæt på Frederiksborg Slot og...
Besøg Kalundborg, her er både hav, skov og by og et dejligt hostel Overnat i kors...
Vikinger, festivaller og sejlende restauranter BOOK VÆRELSER PÅ DANHOSTEL ROSKILD...
Sankt Helene Tisvildeleje – En oase i Nordsjælland Sankt Helene i Tisvildeleje li...