Natur og Teknik Lejrskolefag

    Natur og Teknik Lejrskolefag

    Med fokus på faget Natur og Teknik, kan I nemt kombinere en god lejrskole på Danhostel med mange oplevelser og god undervisning med naturen i fokus.

    Danmark byder på mange gode muligheder for at tilegne sig spændende viden og hvor end I måtte vælge at tage hen, har vi helt sikker et velegnet Danhostel lige i nærheden.

    Bor I på et af vores Danhostels i Sønderborg, kan I med fordel tage et besøg på Danfoss Universe (Danmarks eneste oplevelses- og sciencepark). HVor der også er mulighed for at prøve at køre på en Segwaybane. Hele Sønderborg Kommune er en del af Bright Green Education, og der er rig mulighed for at blive klogere på vindmøller, solenergi m.m. Se for eksempel de 6.000 m2 solfangere ved Vollerup i drift.

    Bor I på Danhostel Ribe, er det oplagt at besøge Danmarks største nationalpark. Tag med en naturvejleder ud i Nationalpark Vadehavet og bliv klogere på alt fra sæler til østers og stormflod.
     

    Bor I på Danhostel Ringkøbing kan I besøge det nye Naturkraft. Naturkraft er et koncentrat af den vestjyske natur, så det er den oplagte base for at tage videre på ekspedition i den rå, vestjyske natur, hvor vestenvinden har spillet en afgørende rolle for både natur og mennesker.
    Mulighederne er mange:
    Verdensmål - Klima - Bæredygtighed - Energi - Vindens kraft - Livets kraft - Solens kraft - Tyngdekraften - Nat i Naturkraft - Tilpasning - Mennesket i naturen - Sanser