Børneprogrammet Sommer Summarum kommer til Danhostel i Helsingør

    Liv Thøger

    HELSINGØRNETAVIS: Det populære sommerferieprogram for børn sender i hele uge 27 fra Helsingør Vandrerhjem på Nordre Strandvej i Helsingør.
    Helsingør Vandrerhjem lægger græs og smuk udsigt til, når Sommer Summarum, DR Ramasjangs sommerferieprogram for børn, i hele uge 27 – hver dag mellem kl. 9 og 10 – sender direkte fra haven bag vandrerhjemmet.

     – Vi glæder os allerede. Det bliver en uge med masser af god reklame for Helsingør, siger Nicolai Stubtoft, souschef på Helsingør Vandrerhjem – som næsten ikke kan få armene ned over, at DR har valgt Helsingør og vandrerhjemmet som et af de fem steder, de sender live fra i år.

    Et dejligt sted at feriere

    Begejstringen er også stor hos Henrik Møller, formand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune.

    – Jeg har selv prøvet at stå tidligt op for at tage mine børn med til Sommer Summarum på 10-øren. Så det er fantastisk, at vi får programmet til Helsingør. Det bliver stort, siger han:

    – Vi vil gerne sætte kommunen på landkortet som et dejligt sted at feriere. Vi har nogle af Nordsjællands bedste strande, museer af international standard og en smuk og velbevaret bymidte. Så der er masser at komme efter, og det afspejler sig også i vores besøgstal. Antallet af turister slog rekord sidste år, og vi satser på en endnu bedre sommer i år.

    Sommer Summarum er som altid fyldt med skøre indslag, interviews, konkurrencer og tegnefilm for hele familien.

    Alle morgenfriske børn, som har lyst til at møde op og være en del af Sommer Summarum, er velkomne.

    Fakta om Sommer Summarum

    • Direkte tv i sommerferien for 3- til 12-årige børn.
    • Sendes alle hverdage fra kl. 9-10, fra uge 27 til 31.
    • Når programmet ruller, kan man se mere på dr.dk/sommer – blandt andet om, hvornår man bør møde op som publikum.

     

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Årets Danhostel særpris
    Anette Brylov

    Prisen gik til Hostel hunden Charlie på Danhostel Silkeborg.

    Årets Danhostel Værter
    Anette Brylov

    På Danhostels landsmøde i Svendborg blev Morten og Laila Truelsen kåret som årets værter, bl.a. for deres gode værtskab.