Prisen gik til Hostel hunden Charlie på Danhostel Silkeborg.
Danhostel i Kongens baghave
På Danhostel Fredensborg kan man godt leve op til sit slogan »Velkommen i kongens baghave«, som også står på det skilt, der møder gæsterne, når de ankommer.
På Danhostel Fredensborg har du udsigt direkte til Fredensborg Slot og selv om det er dronningen der bor der nu, så er stedet skabt af kongen. Værterne på Danhostel Fredensborg Charlotte og Anders Fosvald er stolte af at kunne fortælle deres gæster, at de er nabo til dronningen.
Anders og Charlotte overtog Danhostel Fredensborg i april 2015 og fik derved både nyt job og nyt hjem. Charlotte er 55 og har en grafisk baggrund mens Anders er 47 og uddannet kok.
Genbrugsfund
De fleste gæster vil som det første lægge mærke til, at Danhostel Fredensborg er indrettet med fine gamle loppefund og genbrugsnips. Der er en meget retro stil, som de fleste gæster er så vilde med, at de er nødt til at tage billeder af det. Værterne forsøger også at lave stemningen så hjemlig som mulig og sørge for at atmosfæren er god og betjeningen nærværende.
Ikke for pengenes skyld
Danhostel Fredensborg har 11.000 overnattende gæster om året, så der er nok at se til for de to værter, der fortæller, at det er hårdt arbejde og at de ikke tjener så meget, som de gjorde før i tiden. Men det er ikke for pengenes skyld, at de driver Danhostel Fredensborg. Hjertet er med og det er lysten der driver størstedelen af værket. Anders og Chalotte har foreløbig forpagtet Danhostel Fredensborg for en 10-årig periode frem til 2025.