Danhostels bestyrelse får to nye kvindelige medlemmer

    Line Juhl Kronow

    Da Danhostel afholdte deres ordinære generalforsamling på Danhostel Kalundborg d. 30. april 2019, blev der valgt to nye bestyrelsesmedlemmer. De to er Rikke Hobolt, ejerrepræsentant fra Danhostel Rømø og Kathrine Lind, værtsrepræsentant fra Danhostel Copenhagen Bellahøj.

    På den ordinære generalforsamling blev Danhostels vedtægter blev ændret og lavet mere fleksible, så det fremadrettet bliver nemmere at finde medlemmer til bestyrelsen. Hidtil har det været et krav, at alle typer af ejerskab var repræsenteret i Danhostel, både de private ejere, de kommunale ejere og de selvejende institutioner. Sidst nævnte er der dog så få af, at det tit har været en udfordring at få sammensat en bestyrelse. Med de nye vedtægtsændringer skal bestyrelsen nu kun bestå af ejerrepræsentanter, værtsrepræsentanter og eventuelle eksterne medlemmer.

    Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg, hvor af to af dem valgte ikke at genopstille. Derved var der plads til, at to nye kunne stille op. Da der ikke var nogle modkandidater, kunne alle tre således vælges ind i bestyrelsen. De to nye bestyrelsesmedlemmer er Kathrine Lind fra Danhostel Copenhagen Bellahøj og Rikke Hobolt fra Danhostel Rømø. Derved har Danhostel nået et af sine mål i forbindelse med FN´s Verdensmål, nemlig at få flere kvinder i Danhostels bestyrelse. Ole Hust fra Danhostel Frederikshavn City, der var på valg, blev genvalgt, og fik også posten som næstformand i bestyrelsen.

    Danhostel bestyrelse består derfor nu af:

    • Bestyrelsesformand
    Poul Kristian Mouritsen – Mindbiz

    • Næstformand
    Ole Hust – Danhostel Frederikshavn City

    • Bestyrelsesmedlemmer
    Jens Phillipsen – Danhostel Esbjerg
    Rikke Hobolt – Danhostel Rømø
    Kathrine Lind – Danhostel Copenhagen Bellahøj
    Tim Mikkelsen - Danhostel Horsens
    Per Lange Andersen - Danhostel Ringkøbing

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Årets Danhostel særpris
    Anette Brylov

    Prisen gik til Hostel hunden Charlie på Danhostel Silkeborg.

    Årets Danhostel Værter
    Anette Brylov

    På Danhostels landsmøde i Svendborg blev Morten og Laila Truelsen kåret som årets værter, bl.a. for deres gode værtskab.