Inspiration til oplevelser og aktiviteter. Vinterferien i Danmark er oplagt til oplevelser i et roligere tempo. Naturen står skarpt, byerne har mere plads, og mange museer, attraktioner og destinationer byder på særlige vinterferieprogrammer i uge 6, 7 og 8. Mange Danhostels ligger tæt på naturskønne områder, oplevelser og attraktioner i hele Danmark.
”Danmarks bedst beliggende vandrerhjem”
Top Sportshostels
Træn, spis og sov ét sted
Danhostel Top Sport er en række Danhostels, der er gået sammen om at tilbyde fodbold-, badminton-, håndboldspillere, svømmere og andre idrætsudøvere de allerbedste rammer. Hos Danhostel Top Sport er træningsfaciliteter og god kost i højsædet.
Hos Danhostel Top Sport tilbyder vi en totalløsning, så det eneste dig og din klub skal tænke på er datoen. Resten ordner vi. Lige fra måltider, træningstider, kampe og sociale aktiviteter - selvfølgelig i samarbejde med jer og jeres ønsker.
Over hele Danmark
Der findes Danhostels over hele landet, fjorten steder har specialiseret sig i træningsophold og kan derfor kalde sig Danhostel Top Sport, hvor idrætscentret og Danhostel er bygget sammen for tilbyde sportsudøverne den allerbedste oplevelse.
Danhostel Top Sport tilpasser træningsopholdet til netop din klub, jeres niveau og ønsker. Skal opholdet have 100 procent fokus på træning og sund kost eller er I mere til træning kombineret med socialt samvær?
En kontakt til det hele
Det eneste du skal gøre er at kontakte det Danhostel Top Sport, hvor I ønsker at afholde jeres træningsophold, derfra klarer vi resten.
Ønsker dig og vennerne en aktiv weekend på Danhostel Top Sport, kan vi selvfølgelig også hjælpe med det.
På første række lige ud til Limfjorden, så tæt på vandet, at man spekulerer lidt på klimaforandringer, ligger Danhostel Nykøbing Mors.
”Det er jo Danmarks bedst beliggende vandrerhjem,” siger den nytiltrådte vært, Torben, med en god portion nordjysk charme og et smil. Vandrerhjemmet ligger nu ganske smukt under træerne lige ved limfjordperlens bedste badestrand. Torben og Thea Lawaetz har netop påbegyndt deres første sæson som vandrerhjemsværter i flyvende stil. De gule murstensbygninger summer af liv og telefonen kimer.
Spanierne, ridepiger og morsingboer
”Lige nu er der både fætter-kusinefester, spanske musikere og en familie fra Schweiz. I næste uge er her fyldt med hestepiger, der skal til stævne i Legind,” siger Thea, inden hun igen må svare telefonen.
De trives, de nye værter på Danhostel Nykøbing Mors. Når man kommer ind ad døren, føler man sig som en gammel savnet ven, der er kommet hjem. I dagligstuen pusler nogle gæster rundt med morgenkaffen, og på værelserne er andre på vej videre.
”Vi blev værter her, fordi vi gerne ville have vores egne gæster. Et sted hvor vi hører til og selv bestemmer,” siger The Lawaetz, som har arbejdet i hotel- og restaurationsbranchen i mange år.
Aftensmad til både gæster og lokale
Et af de mange nye tiltag på vandrerhjemmet i Nykøbing Mors er, at man nu også inviterer lokalbefolkningen indenfor.
”Vi har en super lækker restaurant, hvor vi hen over sommeren vil lave 'Aftensmadsbuffet' for alle, både de overnattende gæster og andre som vil have en god oplevelse. God mad til rimelige priser, det tiltrækker både morsingboer og vandrerhjemsgæster,” siger Torben, mens han viser rundt i de moderniserede lokaler. I receptionen har Thea netop lagt telefonrøret, og er ved at sige på gensyn til gruppe musikere fra Spanien, der har overnattet på vandrerhjemmet.
Skøre ideer på Mors
Der er travlt på Danhostel Nykøbing Mors. Det er sådan parret Thea og Torben bedst kan lide det, og det har allerede rygtet sig på Limfjordsøen, hvor det siges, at der er gang i den ude på vandrerhjemmet. Og det er der, Thea og Torben har brugt vinteren på at gøre vandrerhjemmet klar til de nye gæster fra nær og fjern. De glæder sig over opbakningen fra lokalområdet, og fortæller glædeligt om fremtidsplanerne, som inkluderer alt fra ny maling til fitness i skoven.
”Det behøver ikke kun at være på Costa del Sol, at de får alle de skøre ideer, vi kan sagtens være med på Mors,” siger han Torben med et smørret grin.
Danhostel Nykøbing Mors
28 værelser med eget bad og toilet
Max 20 meter til Limfjorden
Egen badebro
Buffetrestaurant
Kiosk
Tæt på Jesperhus, Højriis Slot, Molergravene, Vesterhavet og meget andet. I gåafstand til butikker, biograf, cafeer, museer, golfbane og meget mere.
Se mere og book dit ophold på http://danhostelmors.dk/ og /hostel/danhostel-nykoebing-mors
Ophold tæt på naturen, ruter og aktive oplevelser
Drømmer I om naturoplevelser i Danmark, hvor I kan være ude, bevæge jer og opleve landskabet i jeres eget tempo, er Danhostel et oplagt udgangspunkt. Danhostels overnatningssteder ligger tæt på nogle af Danmarks smukkeste naturområder og populære ruter – perfekt til både aktive ferier, korte ophold og længere ture i naturen.