Dengang "Benny" fra Olsen-banden boede på vandrerhjem

    Top Sportshostels

    Træn, spis og sov ét sted
    Danhostel Top Sport er en række Danhostels, der er gået sammen om at tilbyde fodbold-, badminton-, håndboldspillere, svømmere og andre idrætsudøvere de allerbedste rammer. Hos Danhostel Top Sport er træningsfaciliteter og god kost i højsædet.

    Hos Danhostel Top Sport tilbyder vi en totalløsning, så det eneste dig og din klub skal tænke på er datoen. Resten ordner vi. Lige fra måltider, træningstider, kampe og sociale aktiviteter - selvfølgelig i samarbejde med jer og jeres ønsker.

    Over hele Danmark
    Der findes Danhostels over hele landet, fjorten steder har specialiseret sig i træningsophold og kan derfor kalde sig Danhostel Top Sport, hvor idrætscentret og Danhostel er bygget sammen for tilbyde sportsudøverne den allerbedste oplevelse.

    Danhostel Top Sport tilpasser træningsopholdet til netop din klub, jeres niveau og ønsker. Skal opholdet have 100 procent fokus på træning og sund kost eller er I mere til træning kombineret med socialt samvær?

    En kontakt til det hele
    Det eneste du skal gøre er at kontakte det Danhostel Top Sport, hvor I ønsker at afholde jeres træningsophold, derfra klarer vi resten.

    Ønsker dig og vennerne en aktiv weekend på Danhostel Top Sport, kan vi selvfølgelig også hjælpe med det.

    Morten Grundwald

    Fotograf: Lars Grunwald

    Vi har spurgt en række kendisser, hvilke uforglemmelige øjeblikke de har haft på et vandrerhjem.

    Første kendis er Morten Grunwald, kendt som Benny fra Olsen-banden og magtfuld teatermand, der fortæller om en helt speciel oplevelse - hvor Morten måtte helt til Byernes By, for at bo på vandrerhjem.

    Det er som Benny fra Olsen-banden og magtfuld teatermand vi kender Morten Grunwald. Undervejs i et livsforløb, der har bragt meget drama og mange rejser med sig, huskes et bestemt vandrerhjemsophold med særlig glæde.

    Jeg har én gang i mit liv boet på vandrehjem

    "Det var i Paris. Jeg var 20 år, på vej til Basel, hvor jeg en sommer skulle være scenearbejder på Rudolf Steiners GOETHEANUM i Dornach.

    Jeg kørte ‘på stop' og ved den schweizisk/franske grænse, gik vejen til venstre til Basel/Dornach og den til højre til Paris.

    Pludselig grebet af eventyrlyst, og fordi jeg var et par dage forud for min ‘Schedule', tænkte jeg: "Nu ka' du da lige nå at opleve Paris!" Og så tog jeg den til højre.

    Vandrerhjemmet var den trygge havn
    Ud på eftermiddagen fik jeg min belønning, da Eiffeltårnet dukkede op i kimingen. Inde i byen var jeg i en ophidset euforisk stemning; Pont Neuf og Notre Dame på Ile de la Cité, hvor den store komediedigter Moliére, som dreng havde løbet rundt.

    Hvordan jeg fandt frem til vandrehjemmet husker jeg ikke, ej heller hvor det lå - det eneste billede i min erindring er en sovesal med rækker af køjer, i et rødgyldent aftensol-farveskær, og en sort afrikaner! (dem var der ikke mange af i Odense på det tidspunkt). Vandrerhjemmet føltes som en tryg havn i den fantastiske nye verden som åbnede sig," hedder det fra Morten, der i dag sammen med skuespiller Lily Weiding bebor samfundets solside på Skodsborg Strandvej.

    Nonnens velsignelse
    "Næste dag på vej ud af byen mod Basel, måtte jeg ind og opleve Notre Dame; det sug i maven glemmer jeg heller aldrig.

    Ej heller hvordan jeg troede, at min tennistaske med mit beskedne habengut, var blevet stjålet! I min naivitet - og i troen på, at der på et så højtideligt og helligt sted, ville ingen kunne drømme om, at forgribe sig på mine få ejendele - havde jeg derfor diskret stillet den bag en kæmpe søjle.

    Da jeg kom tilbage var den væk! OH RÆDSEL!

    Selvom det kun drejede sig om et par underbukser og nogle T-shirts, var det sgu osse mit pas og mit dyrebare Minolta der var væk.

    I min desperate søgen efter den formastelige, må jeg ha' vakt opmærksomhed, for pludselig mærkede jeg en beroligende hånd
    på min arm, og jeg så ned på lille sortklædt nonne, der hviskende fortalte mig på gebrokkent tysk, at min taske stod ovre i kiosken ved
    indgangen.

    Og dernæst forklarede hun meget alvorligt og indtrængende, at jeg aldrig måtte stille ting fra mig på en måde, som kunne friste svage sjæle!

    Brødebetynget og angergiven takkede jeg hende, men hendes beroligende hånd der blidt klappede min arm,
    har jeg altid husket, som en næsten velsignelse jeg fik i Notre Dame."

    Nye oplevelser

    Morten GrundwaldMødet med Paris og Dornach har stimuleret Morten til mange rejser. Selv om film som "Slå først, Frede" og "Olsen Banden" ikke bragte ham meget længere væk end til tyskerbunkers langs Jyllands vestkyst, så tog han for alvor revanche, da han blev succesrig teaterdirektør for Betty Nansen Teatret og Østre Gasværk.

    Med Lily Weiding drog han nu på pilgrimsfærd til de store scener på Broadway, i Berlin og i Londons West End. "Når vi kom til New York, boede vi altid på Hotel Algonquin på West 44th Street med udskårne egetræspaneler i teaterdistriktets hjerte. Harry, der ejede hotellets news stand blev min gode ven. Han vidste simpelthen alt om New Yorks teatre..."

    Da vi konfronterer Morten med, at vandrerhjemmene, og da navnlig Danhostel, tilsvarende har gennemgået en rivende udvikling væk fra sovesalene til moderne værelser med eget bad, toilet og Internet, smiler han. Man mærker, at han brænder for sine idealer og på sin vis er komforten ham ligegyldig.

    Hvem ved - måske kan du møde Morten Grundwald, næste gang du overnatter på et Danhostel.

     

     

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Vinterferie i Danmark
    Andreas Mielow Haastrup

    Inspiration til oplevelser og aktiviteter. Vinterferien i Danmark er oplagt til oplevelser i et roligere tempo. Naturen står skarpt, byerne har mere plads, og mange museer, attraktioner og destinationer byder på særlige vinterferieprogrammer i uge 6, 7 og 8. Mange Danhostels ligger tæt på naturskønne områder, oplevelser og attraktioner i hele Danmark.

    Naturoplevelser i Danmark med Danhostel
    Andreas Mielow Haastrup

    Ophold tæt på naturen, ruter og aktive oplevelser
    Drømmer I om naturoplevelser i Danmark, hvor I kan være ude, bevæge jer og opleve landskabet i jeres eget tempo, er Danhostel et oplagt udgangspunkt. Danhostels overnatningssteder ligger tæt på nogle af Danmarks smukkeste naturområder og populære ruter – perfekt til både aktive ferier, korte ophold og længere ture i naturen.