Prisen gik til Hostel hunden Charlie på Danhostel Silkeborg.
Fredericias fantastiske værelser med udsigt
30 værelser med udsigt og egen udgang mod skov, sø og Danmarks største legeplads. Det er, hvad man tilbyder på Danmarks måske bedst beliggende Danhostel i Fredericia.
Med naboer som Danmarks største idrætscenter, Danmarks største legeplads og Danmarks mindste by er der oplevelser for alle, der vælger at lægge vejen forbi Danhostel Fredericia, centralt placeret i det spændende friluftsområde, MadsbyParken.
Fra den store terrasse på vandrerhjemmets østside er der udsigt over et stort grønt område med ”Minibyen,” der er en unik miniatureudgave af Fredericia og dens gamle volde. Bygget af en række aktive pensionister er minibyen under konstant udvikling og en attraktion, alle gæster skal opleve, men faktisk er Danhostel Fredericia omringet af fremragende faciliteter til alle kategorier af gæster.
”Vi plejer at sige, at vi har Danmarks største legeplads,” siger Torben Ottesen, og fortæller om Fredericias mekka for far, mor og børn.
Alle tager i Madsbyparken
”Alle børnefamilier tager i Madsbyparken med Madsby Legepark. Den er et godt alternativ til andre attraktioner, fordi det ikke koster noget. Man kan tage egen madpakke med, der er en kæmpe legeplads og små husmandsdyr for de mindre børn. Det er kun få minutter væk med et stisystem direkte fra værelserne,” siger Torben Ottesen og afslører, at det ikke er børnefamilierne, der dominerer dagligdagen på Danhostel Fredericia.
”80 pct. af vores gæster er kurser og grupper. Vores faciliteter er også handicapvenlige, så en del handicapgrupper bor hos os, men indenfor gruppesegmentet er det særligt sportsgrupper, der bor hos os. Fodboldlejre, håndboldlejre og især svømmelejre – vi tilbyder fuld forplejning og passer det ind efter deres træningstider, og så har vi har den fordel, at Fredericia Idrætscenter har et 50-meter bassin til svømning. Det er ret attraktivt, og vi har svømmegrupper boende på op til 100 svømmere, fortæller Torben Ottesen, hvis ord bakkes op ad det faktum, at der selv på en halvdød efterårsdag alligevel er fyldt med kursister, ligesom weekend efter weekend byder på ophold fra både grupper, familiefest og kurser.
God base for udforskning
Fælles for samtlige besøgende på Danhostel Fredericia er, at alle elsker den store terrasse med borde, bænke, grill og udendørs pejs, hvorfra udsigten over Madsby Enge bliver inhaleret i fulde drag året rundt.
”Vi tilbyder hele paletten. Vi er meget alsidige og sørger for, at folk får en god oplevelse af deres ophold. Blandt andet har vi en aftale med idrætscentret, så alle gæster har fri adgang til svømmehal og badeland, ligesom fitnesscenter og bowling er til fri afbenyttelse,” siger Torben Ottesen, der ud fra sine gæsters tilbagemeldinger ved, at mange ser Fredericia som en god base for udforskning af både byen og de omkringliggende områder og attraktioner.
Stolt over bygningerne
”Om man vil til Odense, nordpå eller sydover i Danmark, så ligger vi centralt. Udover det vi tilbyder tæt på vores vandrerhjem, så er vi en god base for udforskning af lokalområdet. Man kan besøge de gamle voldanlæg i Fredericia, der blev brugt under krigen i 1848, ligesom stort set alle vores gæster tager til Legoland.”
Samtlige 30 værelser på Danhostel Fredericia har eget toilet og bad og egen udgang til terrasserne mod Madsby Enge, og det er tydeligt, at Torben Ottesen er stolt over de flotte bygninger fra 1996, der har alt i moderne faciliteter til både familier, kurser og konferencer.
”En del gæster tror stadig, at en vandrerhjem er køjeseng, fælleskøkken og bad på gangen, Mange er overraskede over den standard, de får for prisen her hos os, og det er vi selvfølgelig glade for,” siger Torben Ottesen.
Tag et kig ind hos Danhostel Fredericia her: