Inspiration til oplevelser og aktiviteter. Vinterferien i Danmark er oplagt til oplevelser i et roligere tempo. Naturen står skarpt, byerne har mere plads, og mange museer, attraktioner og destinationer byder på særlige vinterferieprogrammer i uge 6, 7 og 8. Mange Danhostels ligger tæt på naturskønne områder, oplevelser og attraktioner i hele Danmark.
Hjerterum og chokolade på Amager
Top Sportshostels
Træn, spis og sov ét sted
Danhostel Top Sport er en række Danhostels, der er gået sammen om at tilbyde fodbold-, badminton-, håndboldspillere, svømmere og andre idrætsudøvere de allerbedste rammer. Hos Danhostel Top Sport er træningsfaciliteter og god kost i højsædet.
Hos Danhostel Top Sport tilbyder vi en totalløsning, så det eneste dig og din klub skal tænke på er datoen. Resten ordner vi. Lige fra måltider, træningstider, kampe og sociale aktiviteter - selvfølgelig i samarbejde med jer og jeres ønsker.
Over hele Danmark
Der findes Danhostels over hele landet, fjorten steder har specialiseret sig i træningsophold og kan derfor kalde sig Danhostel Top Sport, hvor idrætscentret og Danhostel er bygget sammen for tilbyde sportsudøverne den allerbedste oplevelse.
Danhostel Top Sport tilpasser træningsopholdet til netop din klub, jeres niveau og ønsker. Skal opholdet have 100 procent fokus på træning og sund kost eller er I mere til træning kombineret med socialt samvær?
En kontakt til det hele
Det eneste du skal gøre er at kontakte det Danhostel Top Sport, hvor I ønsker at afholde jeres træningsophold, derfra klarer vi resten.
Ønsker dig og vennerne en aktiv weekend på Danhostel Top Sport, kan vi selvfølgelig også hjælpe med det.
Malou og Lasse Uldahl Borch, der bestyrer Danhostel Copenhagen Amager, har en levende CSR-politik, hvor de altid er på udkig efter nye måder at vise deres sociale ansigt på - både internt på vandrerhjemmet og ude i lokalsamfundet.
Derfor var Malou heller ikke i tvivl, da hun i december faldt over en auktion på et chokoladepyntet juletræ, hvor vinderens beløb skulle tilfalde Ungdommens Røde Kors’ juletræsfester for udsatte børn og unge.
”Hjerterum i julen” er på alle måder et fantastisk projekt, som handler om, at Ungdommens Røde Kors arrangerer juletræsfester for de børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan holde jul i trygge familiære rammer. Dét initiativ ville vi gerne støtte,” udtaler Malou.
Stor var glæden derfor, da det viste sig, at vandrerhjemmet vandt auktionen og dermed kunne være med til at sprede juleglæde også hos dem, for hvem julen kan være en svær højtid.
Sidegevinsten var så de enorme mængder chokolader, der hørte med i handlen. For hvad gør man med chokolade til en værdi af 10.000 kr.? Malou var ikke i tvivl: Den skulle gives videre til andre børn.
Tirsdag den 20. december gik turen derfor ind til Rigshospitalets børneafdeling, hvor både juletræ og chokolade bragte julestemning til de indlagte børn, deres familier og plejepersonalet.
Læs mere om Danhostel Copenhagen Amager her.
Ophold tæt på naturen, ruter og aktive oplevelser
Drømmer I om naturoplevelser i Danmark, hvor I kan være ude, bevæge jer og opleve landskabet i jeres eget tempo, er Danhostel et oplagt udgangspunkt. Danhostels overnatningssteder ligger tæt på nogle af Danmarks smukkeste naturområder og populære ruter – perfekt til både aktive ferier, korte ophold og længere ture i naturen.