Oplev den danske sommer med inspiration til ferie, weekendophold og oplevelser i hele landet. I denne sommerguide til Danmark finder du tips til strandferie, storbyferie, vandring, cykelferie, familieoplevelser og hyggelige sommerbyer tæt på natur, kultur og lokale oplevelser. Fra Copenhagen og Aarhus til Vesterhavet, øerne og nationale cykel- og vandreruter. Guiden giver inspiration til sommeroplevelser for både familier, par, venner og grupper, der ønsker ferie i Danmark med nærvær, frihed og autentiske oplevelser. Find overnatning og oplevelser hos Danhostel.dk – tæt på mennesker, natur og steder med historie.
Ny shuttlebus skal gøre det lettere at være turist i Vejle
Når du overnatter på Danhostel Vejle, kan du nu endnu lettere komme rundt til forskellige attraktioner i området. Du kan eks. blive kørt lige til døren ved LEGOLAND, Kongernes Jelling og Givskud Zoo.
Vejle kommune har i 2019 afsat budget til at gøre mere for turismen i området. Det har bl.a. betydet, at der er blevet råd til en shuttlebus, der kan køre byens turister rundt til de største attraktioner i Vejle og omegn. Bussen kører således fra de forskellige overnatningssteder i Vejle, herunder Danhostel Vejle og ud til eks. Kongernes Jelling og Jellingestenene, Givskud Zoo i Give, Fårup sø og ikke mindst områdets hovedattraktion LEGOLAND. Plus en række andre mindre attraktioner.
I skolernes sommerferie
Bussen kommer til at køre i 6 uger fra den 30. juni til den 11. august, som er højsæson for turisterne på egnen og skolernes sommerferie. På Danhostel Vejle er man glad for det nye tiltag, som man håber, vil tiltrække flere familier, som måske ikke har mulighed for at tage bilen med på ferie.
3 daglige afgange
Der vil være 3 daglige afgange i hver retning (fra Vejle by kl. 9.00, 13.00 og 17.00). Den fulde tur tager 1½ time hver vej. Så er der også mulighed for at nyde udsigten til området på vejen.
Bo tæt på naturen
Danhostel Vejle ligger lidt ude for byen i rolige omgivelser, lige ned til det smukke naturområde Vejle Ådal. Her er gode muligheder for vandreture og cykelture i autentisk dansk natur. Der er således gode muligheder for at få en ferie fyldt med oplevelser, når I overnatter på Danhostel Vejle.
Læs mere om Danhostel Vejle og book dit ophold her.
Her kan du se ruten, som den nye shuttlebus kommer til at køre ad, samt en køreplan der viser de forskellige afgangstidspunkter. Shuttlebussen har nr. 219.


Inspiration til oplevelser og aktiviteter. Vinterferien i Danmark er oplagt til oplevelser i et roligere tempo. Naturen står skarpt, byerne har mere plads, og mange museer, attraktioner og destinationer byder på særlige vinterferieprogrammer i uge 6, 7 og 8. Mange Danhostels ligger tæt på naturskønne områder, oplevelser og attraktioner i hele Danmark.