Solstrålehistorie fra Danhostel Skagen

Det var en typisk fredag eftermiddag i august

Mange gæster var netop ankommet for at opleve en weekend i Skagen. Der havde været udsolgt længe, og der var derfor en lang kø af mennesker, der skulle indskrives.

Det var vores receptionist Dorte, der havde vagten, og pludselig gik alt nærmest i stå. Det var nu blevet et ældre ægtepars tur til at blive ekspederet - familien Mandrup fra Aalborg - men Dorte stoppede op midt i ekspeditionen, fordi hun så, at det ældre ægtepar begge var meget gangbesværede. Fru Mandrup kunne kun gå ved hjælp af en rollator, og hr. Mandrup gik med 2 stokke. Dorte tænkte: Hvordan pokker kommer Mandrups op til deres bestilte værelse på 1. sal.? Desværre, havde Mandrups fejlagtigt selv forudbestilt et af vores værelse på 1. sal, og vi har hverken lift eller elevator - kun en stejl trappe.

Dorte afbrød ekspeditionen og kom ind til mig på kontoret. Situationen var nærmest uløselig, for alle de andre reservationer var allerede betalt og på plads, og gæsterne stod netop i kø for udlevering af værelsesnøglen. Der var ingen yderligere værelser til rådighed, og vi følte, at situationen var uløselig. Jeg har i mine 19 år som vært og af Danhostel Skagen aldrig stået i en lignende situation. Vi besluttede hurtigt, at jeg som chef måtte hilse på det ældre ægtepar og tilbyde dem fuld refusion, samt assistance til at finde et andet overnatningssted.

Jeg hilste på det ældre ægtepar, som blev meget kede af det, da jeg fortalte, at vi ikke kunne skaffe dem et værelse i stueetagen, selvom vi var klar til at stå på hovedet for at løse situationen.

Yngre ægtepar tilbød deres hjælp

Da vi har en relativ lille reception, blev hele situationen observeret meget nøje af alle de andre gæster, der stod i kø.

Jeg havde ikke givet det ældre ægtepar hele min forklaring, før et lidt yngre ægtepar højt sagde: "VI VIL GERNE BYTTE VÆRELSE OG TILBYDE VORES BESTILTE VÆRELSE, SOM ER MED BAD OG TOILET". Jeg fandt hurtigt deres reservation - familie Brockmann - og bad det ældre ægtepar vente et øjeblik. Jeg ville lige tale med familie Brockmann om det værelse, de ville give afkald på. De ville nemlig bytte deres værelse i stueetagen - med bad og toilet - for et værelse på 1.sal - uden bad og toilet.

Deres ord hertil vil jeg aldrig glemme! "VI VIL MEGET GERNE GIVE VORES VÆRELSE TIL DE ÆLDRE MENNESKER. VI KUNNE JO SELV KOMME TIL AT STÅ I DEN SITUATION ENGANG...".

Hold da op, tænkte jeg, og fik vist nok en klump i halsen. Jeg tror også alle de andre, der stod i køen, sent vil glemme denne oplevelse.

Jeg valgte derefter at kalde begge ægtepar til side og præsentere dem for hinanden. Det var en stor glæde at se, hvor glade det ældre ægtepar blev. Som et plaster på såret, valgte vi så fra vandrerhjemmets side at byde på gratis morgenmad til alle.

Mødte Hinanden efter 2. verdenskrig

At historien også fik et kapitel nr. 2, gør det endnu sjovere. Det viste sig, at det ældre ægtepar mødte hinanden på en vandretur for 66 år siden - lige efter 2. verdenskrig. De har igennem et langt liv vandret sammen i både Danmark og i de norske fjelde, men har de sidste år holdt pause pga. det dårlige bentøj. Nu har de så fået lysten til at bo på Vandrerhjem igen, og jeg har efterfølgende anbefalet dem, at det kan være en god ide, at tjekke forholdene på de danske vandrerhjem på www.godadgang.dk - også for forhold, der måske ikke er så gode.

Det hele endte som en rigtig dejlig oplevelse for alle - og en stor tak til familien Brockmann, som gjorde, at en problematisk situation endte som en rigtig positiv historie for os alle sammen.