VIDSTE DU DET: Danhostel Vordingborg uddanner vores unge

    Line Juhl Kronow

    På Danhostel Vordingborg har man plads til hele 56 elever, der alle uddanner sig inden for madlavning, rengøring og servicering. Her tilbydes fire uddannelsesretninger og der er plads til, at 17 elever kan bo på stedet.


    Danhostel Vordingborg er drevet af Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, TAMU, der er en arbejdsmarkedsuddannelse baseret på reelle produktions- og serviceydelser.

    God service er nøglen til succes
    Danhostel Vordingborg vrimler derfor med flittige unge mennesker, der arbejder for at servicen på stedet er i top. Gæsterne har givet vurdering af stedet og Danhostel Vordingborgs personale kommer op på otte ud af ti.

    En gæst skriver:
    ”Vi var en familie på 20 med både små og store børn. Vi havde en hel fløj for os selv. Det fungerede perfekt og den service vi fik ved ankomst var suveræn. Dejligt sted og dejlige omgivelser.”

    En anden skriver:
    ”Dejligt, super fleksibel service. God mad og rigeligt, fine omgivelser og faciliteter.”

    Uddannelse der giver mening
    I TAMU arbejder de unge sig til uddannelse og uddanner dig hermed til arbejde. Hvis de viser viljen til at gennemføre hele uddannelsen, sætter TAMU alt ind på, at eleven efterfølgende kommer i job. Derfor er TAMU en uddannelse med jobgaranti.

    Danhostel Vordingborg er en ideelle base for uddannelse inden for servicefag, da stedet ikke kun benyttes som overnatningssted, men også danner rammen om større grupper, lejrskoler, kurser og selskaber. Der er således en bred vifte af opgaver, der skal løses hver dag.

    Hos Danhostel er vi glade for at have et anderledes vandrerhjem med i vores samarbejde, som gør en forskel for rigtig mange unge mennesker, der kommer ud i job efter endt uddannelse. Det betyder meget at der tages et socialt ansvar.

    Du kan også få en god overnatning på Danhostel Vordingborg og samtidig støtte op om unges uddannelse ved at booke lige her.

    Du skal acceptere marketing cookies for at se og tilføje kommentarer.

    Modtag Danhostel nyhedsbrev

    Få konkurrencer, eksklusive tilbud, rejseinfo m.m.
    Årets Danhostel særpris
    Anette Brylov

    Prisen gik til Hostel hunden Charlie på Danhostel Silkeborg.

    Årets Danhostel Værter
    Anette Brylov

    På Danhostels landsmøde i Svendborg blev Morten og Laila Truelsen kåret som årets værter, bl.a. for deres gode værtskab.