8. årgang på Gram Skole i Haderslev modtog 1. præmie i Danhostels landsdækkende konkurrence om FN’s Verdensmål den 23. januar 2020

    Anette Price

    Konkurrencen var målrettet klassetrinene 4.-9. klasse på alle folke- og privatskoler i landet. De heldige vindere kunne vinde et lejrskoleophold på et valgfrit Danhostel til en værdi af kr. 20.000

    Overnatningskæden Danhostel, som med deres 62 hostels er førende på lejrskoleophold i Danmark, startede sidste år deres engagement i og arbejde med FN’s Verdensmål. Blandt deres mange tiltag, lancerede kæden en landsdækkende konkurrence målrettet landets skoleklasser. Med konkurrencen ”Hvordan vil I leve op til FN’s Verdensmål?” ønskede man at være med til at aktivere skoleklasserne rundt om i landet til at arbejde med verdensmålene. Konkurrencen var målrettet klassetrinene 4.-9. klasse på alle folke- og privatskoler i landet. De heldige vindere kunne vinde et lejrskoleophold på et valgfrit Danhostel til en værdi af kr. 20.000. Det blev 8. årgang på Gram Skole i Haderslev, der løb af med sejren. Præmien blev som en overraskelse for eleverne i går overrakt af repræsentanter fra Danhostel på Gram Skole.

    Jurymedlem Mikal Holt Jensen miljøchef i Horesta var ikke i tvivl om årets vinder

    Juryen, der rent fagligt skulle vurdere de mange indkomne bidrag fra skolerne, bestod af repræsentanter fra Horesta og Danhostel. Jurymedlem Mikal Holt Jensen, miljøchef og Green Key ansvarlig i Horesta, var ikke et sekund i tvivl om, hvilken klasse, der skulle modtage første præmien. I sin bedømmelse siger han bl.a.:

    - Blandt de mange rigtig gode, kreative og spændende bidrag, som vi modtog fra landets skoler, var der med det samme en klasse, der skilte sig markant ud, og det var 8. årgang på Gram Skole. Med deres bidrag viste klassen, at alle elever havde deltaget aktivt i arbejdet med verdensmålene og at deres mål og fokus var at videreformidle budskabet til både kommunen og til andre skoleklasser. De havde udarbejdet en lang række spændende elementer i form af spil, konkurrencer og undervisningsmaterialer, som var både kreativt og sjovt udformet. Materialerne vil uden tvivl bidrage til at andre klasser kommer til at arbejde med verdensmålene. Jeg sender en stor ros til 8. årgang på Gram Skole – det er et meget flot stykke arbejde, udtaler Mikal Holt Jensen.

    Klasselærer for 8. årgang på Gram Skole er pavestolt af sine elever

    For 8. årgang på Gram Skole er det ikke ukendt og nyt at engagere sig i arbejdet med FN’s Verdensmål. Klassen startede deres arbejde med verdensmålene, da de gik i 7’ende klasse og har allerede fået tildelt flere priser. De er af Haderslev Kommune blevet udnævnt som verdensmål ambassadører og vandt i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i 2019 den flotte pris ”Verdensmålsprisen”. Så det var en ekstra stolt klasselærer, som sammen med eleverne modtog første præmien i går. Klasselærer Jakob Denning udtalte:

    - Jeg er utrolig stolt af, at min klasse har vundet konkurrencen om verdensmålene. Klassen har nu i mere end halvandet år arbejdet aktivt og meget engageret med verdensmålene, og alle elever har siden vi startede arbejdet, været utroligt grebet af emnet. Det har været fantastisk at se, hvordan klassen ved egen kraft har idéudviklet og produceret rigtig mange forskellige elementer, som kan være til gavn i undervisningen i andre klasser. Vi har som lærere stået på sidelinjen og ladet eleverne arbejde helt selvstændigt med projektet, hvilket uden tvivl har været med til at styrke deres engagement. De føler virkelig, at deres arbejde med verdensmålene kan være med til at forandre verden og drive den udvikling, som vi alle tager aktivt del i i disse år. Samtidig med er bevidstheden om at kunne være med til at formidle værktøjer til at andre skoleklasser vigtigt for eleverne, og set med pædagogiske øjne er det af stor betydning, at det netop på denne vis bliver unge som formidler til andre unge. Jeg ønsker 8. årgang et stort tillykke med første præmien, det er mere end velfortjent, udtaler Jakob Denning.    

    Danhostel er imponeret over skoleklassens viden om og engagement i FN’s Verdensmål

    Det er nu for tredje år i træk, at Danhostel udsteder konkurrencer med det formål at engagere landets skoleklasser. I 2017 var temaet ”Mobning”, i 2018 var temaet ”Derfor elsker vi Danmark” og i 2019 ”Hvordan vil I leve op til FN’s Verdensmål?” Man har hvert år mødt stor interesse fra landets skoler for at deltage i konkurrencerne og det glæder kædens Online og Marketingchef Anette Brylov, hun udtaler:

    - Vi har igen i år modtaget rigtig mange spændende og interessante konkurrenceindslag fra landets folkeskoler, og det har været svært at vælge en vinder blandt de mange indkomne bidrag. Men eleverne fra 8. årgang på Gram Skole, syntes vi skilte sig særligt ud, da de allerede er nået utroligt langt i deres arbejde med verdensmålene. Jeg er overbevist om, at de med deres mange forskellige materialer og elementer vil kunne hjælpe og være til inspiration for andre skoleklasser i både Danmark og udlandet. Klassen har sat barren højt og er ambitiøse, hvilket tiltaler mig. Deres engagement og vilje til at arbejde seriøst med verdensmålene afspejler meget den tilgang, som vi har valgt i Danhostel. Udover de mange aktiviteter, som vi iværksætter lokalt og nationalt, arbejder vi ligeledes med et fælles manifest, som kædens medlemmer selv har udarbejdet. Når man ser på den store viden 8. årgang på Gram Skole og mange skoleelever og unge mennesker allerede har om verdensmålene og på deres store engagement i at være med til at sikre, at vi passer bedre på vores klode, så er der netop håb for fremtiden, udtaler Anette Brylov.

    Se 8. årgangs video i forbindelse med konkurrencen: https://www.youtube.com/watch?v=Zouj2u_8OQQ

    For yderligere information og spørgsmål, kontakt venligst:

    Anette Brylov Hansen, Online og Marketingchef, Danhostel:

    Telefon: 51 38 68 03 / Mail: brylov@danhostel.dk

     

    Jakob Denning, Klasselærer for 8- årgang Gram Skole, Haderslev

    Telefon: 42 37 15 75 / Mail: jako428d@hksk.dk

     

    Mikal Holt Jensen, Miljøchef og Green Key ansvarlig i Horesta

    Telefon: 61 34 56 79 / Mail: holt@horesta.dk

    Læs mere om Danhostel og om deres arbejde med FN’s Verdensmål på www.danhostel.dk/fn

    Læs mere om FN’s Verdensmål på www.verdensmaalene.dk

    Fakta om Danhostel:

    • 62 hostels er tilknyttet Danhostel-kæden (2020)
    • Medlemmerne har tilsammen ca. 1 mio. overnatninger fordelt på familier og feriegæster, lejrskoler, sports- og fritidsgrupper samt håndværkere.

    Flere pressemeddelelser

    Anette Brylov
    På Danhostels landsmøde i Svendborg blev Morten og Laila Truelsen kåret som årets værter, bl.a. for deres gode værtskab.
    Anette Brylov
    På generalforsamling d. 3. april 2024 har medlemmerne i Danhostel enstemmigt valgt Helle Berthold Rosenberg som ny forperson i Danhostel. Hun afløser Poul Kristian Mouritsen, som de sidste syv år har…
    Anette Brylov
    På Danhostels netop afholdte landsmøde i København, blev John Haurits således kåret som årets vært. Det blev han bl.a. for at give sine gæster mulighed for motion, hygge og andet socialt hvad enten…