Danhostel tager nu første skridt i ambitiøs vækststrategi for danske vandrerhjem

    Anette Brylov Hansen

    De danske vandrerhjem er blevet glemt, men de rummer et stort, overset potentiale i den danske hospitality-branche. Så klar er meldingen fra direktør i Danhostel, Maria Beck-Tange.

     

    Efter ti måneders forberedelse igangsætter Danhostel-kæden, som forener 50 danske vandrerhjem, nu et omfattende strategisk gearskifte. Med en helt ny visuel identitet og en revitalisering af vandrerhjemmet som et attraktivt afsæt for fællesskab, friluftsliv samt natur- og kulturoplevelse i Danmark varsler direktør Maria Beck-Tange et frontalangreb på fordomme om sovesale og sure sokker.

    De danske vandrerhjem er blevet glemt, men de rummer et stort, overset potentiale i den danske hospitality-branche. Så klar er meldingen fra direktør i Danhostel, Maria Beck-Tange.

    Derfor sætter kæden og dens 50 danske vandrerhjem nu alt ind på at forny og udvikle vandrerhjemmets rolle i dansk turisme. Det sker med en ny strategi, som frem mod 2028 skal styrke fortællingen om de unikke oplevelser, de danske vandrerhjem anno 2026 tilbyder. Indsatsen sparkes i gang med en ny visuel identitet for Danhostel-kæden og en landsdækkende kampagne, som folder sig ud i foråret og sommeren 2026.

    ”De danske vandrerhjem har for længe været en overset del af den danske hospitality-branche. Det gør vi nu op med. Faktum er, at vores vandrerhjem åbner dørene til unikke, autentiske oplevelser af Danmarks rige kultur, lokale traditioner og naturperler samt fællesskaber for gæsterne,” siger hun og tilføjer:

    ”Det er oplevelser, som ligger milevidt fra fordomme om nedslidte faciliteter, sovesale og sure sokker. Vores vandrerhjem byder på moderne faciliteter, der matcher behovet hos familier og grupperejsende fra ind- og udland. Og de gør det med afsæt i smukke naturomgivelser og i tæt samspil med lokale ildsjæle og traditioner. Det er kvaliteter, der fortjener at blive løftet markant højere op i bevidstheden hos både danske og udenlandske turister”.

    Initiativet, der nu skydes i gang, er resultat af et målrettet arbejde i Danhostels bestyrelse for at styrke kædens position og sikre medlemmerne en stærkere placering i markedet. I en tid med allestedsværende bookingplatforme og skarp konkurrence fra mange sider er det ifølge forperson, Helle Berthold Rosenberg, afgørende, at Danhostel som fællesskab og kæde kan og vil være en del af noget større – nemlig et autentisk og mangfoldigt Danmark.

    "Det strategiske gearskifte er et fælles løft af Danhostel som kæde. Vi skal både styrke vores medlemmer i et marked i hastig udvikling og sikre, at fortællingen om Danhostel afspejler den kvalitet og de moderne faciliteter, vores vandrerhjem faktisk tilbyder i dag. Med den nye strategi sætter vi en klar retning frem mod 2028, så endnu flere får øjnene op for de unikke oplevelser, de danske vandrerhjem tilbyder," siger hun.

    For yderligere information, kontakt venligst:
    Maria Beck-Tange, Direktør, 53 51 91 11, maria@danhostel.dk

    Om Danhostel
    Danhostel er Danmarks største netværk af vandrerhjem og overnatningssteder med mere end 50 Danhostels på landsplan. Kædens medlemmer tilbyder bl.a. overnatning til familier, lejrskoler, sportsgrupper og erhvervsrejsende. Hver år har de danske vandrerhjem i Danhostel samlet set 700.000 overnatninger. Med placeringer og moderne faciliteter tæt ved mange af landets mest attraktive natur-, kultur- og friluftsoplevelser spiller Danhostel en vigtig rolle for turistbranchen i Danmark.

    Se mere på https://www.danhostel.dk/svalen

     

    Flere pressemeddelelser

    Andreas Mielow Haastrup
    Danhostel har ansat Maria Beck-Tange som ny direktør.
    Andreas Mielow Haastrup
    Søndag blev årets priser uddelt ved Danhostels landsmøde – og hovedprisen som Årets Danhostel Vært 2025 gik til Danhostel Stevns ved Lise Carstensen.
    Anette Brylov
    Danhostel-kæden tager nu et stort skridt mod mere bæredygtig turisme og indfører ESG-rapporter på deres vandrerhjem. Initiativet giver hvert vandrerhjem et ’røntgenbillede’ af virksomheden. ”Vi…