Mød værterne på Danhostel i Sandvig, hvor vores skønne værter Line og Peter vil tage rigtig godt imod dig. I 2021 gav de stedet en make-over og resultatet skal ses med egne øjne.
Adresse og kontaktinformation
Danhostel Sandvig
Overnatning på Bornholm på Danhostel Sandvig vandrerhjem
Danhostel Sandvig vandrerhjem har hyggelige omgivelser og ligger midt i den lille hyggelige by Sandvig på Nordbornholm. Her er 27 værelser alle med eget bad og toilet, med plads til op til 9 personer i de største værelser. Flere værelser har udsigt til havet og ikke mindst den smukke Hammerknude som vi ynder at kalde vores baghave. Ideelt til din overnatning på Bornholm.
På Danhostel Sandvig har du således mulighed for at overnatte i hyggelige omgivelser – og til en rigtig god pris.
Fantastisk beliggenhed tæt på Hammershus, Hammerknuden og Nordbornholms klippelandskab.
Om sommeren har Sandvig mange turister som nyder den skønne natur, sandstranden med klipper og den charmerende by med bindingsværkshuse. At sidde nede på strandpromenaden og se havet og nyde solnedgangen over Hammerknuden er en helt speciel oplevelse. Den hyggelige havn er også en besøg værd og går man lidt længere, finder man et nedlagt røgeri, hvor man kan købe øens bedste hjemmelavede is. Hammershus som er Bornholms største attraktion findes bare 2 km væk. Se alle attraktioner i nærheden af Danhostel Sandvig her.
Dejlig have og morgenbuffet til din overnatning på Bornholm
Danhostel Sandvig er et veldrevet vandrehjem, med mange forskellige typer af gæster.
Alle værelser på Danhostel Sandvig har eget bad og toilet. Vi har en hyggelig gårdhave med en overdækket terrasse, hvor der er mulighed for at grille. I gårdhaven findes, bordtennisbord samt en klatrevæg for børn og barnlige sjæle. Om morgenen er der en stor dejlig morgenbuffet med brød, diverse pålæg, ost, frugt, marmelader, juice, te/kaffe, yoghurt mm.
Friluftsliv på Nordbornholm - Outdoor og aktiv ferie på Bornholm
For aktive turister findes der mange tilbud på Nordbornholm. Danmarks længste tovbane som er 293 m og starter i ca. 40 m højde og opnår en tophastighed på 70 km ligger ved Opalsøen I gåafstand fra Sandvig. Der er store muligheder for at sejle kajak, rappelle, cykle og vandre på og omkring Hammerknuden. Læs mere om outdoor ferie på Bornholm her.
Gourmet ferie på Bornholm
På Bornholm findes mange gourmetrestauranter, men er man til det lidt mere afslappede findes der også mange gode restauranter I et fornuftigt prisleje. For de fiskespisende findes der også flere røgerier som serverer fiskebuffeter. Læs mere om gourmet på Bornholm her.
Ferie på Bornholm
Da Bornholm ikke er så stor er det nemt at komme ud på hele øen. Der findes mange ting at opleve, såsom rundkirker, Brændesgårdshaven, Sommerfuglepark, Teknisk museum og Rovfugleshow. Derudover findes glaspusterier, karamelkogeri, bolsjekogeri, hjemmelavet chokolade, keramikværksteder og meget, meget mere. Få inspiration til jeres tur her.
Åbningstider
Info
Faciliteter
Se på kort