Adresse og kontaktinformation
Feriehusene Hedensted Centret - Sport, natur og velvære
Luksus overnatning i Hedensted – tæt på oplevelser i Østjylland
Ved Hedensted Centret finder du vores spritnye lækre feriehuse som kombinerer komfort, funktionalitet og fællesskab med muligheden for sport, natur og velvære. Feriehusene Hedensted Centret tilbyder fleksibel og komfortabel overnatning i moderne hytter – ideel til familier, grupper, arbejde og aktive ophold. Hytterne er rummelige og indrettet, så der både er plads til fællesskab og mulighed for ro.
Med en central placering i Hedensted er Feriehusene Hedensted Centret et oplagt valg ved arrangementer og ophold i Østjylland. Fitness, svømmehal og Padel ligger i direkte gåafstand, og området byder på natur, kultur og oplevelser for alle aldre. Feriehusene Hedensted Centret ligger kun 2 km fra motorvej E45 og tæt på Horsens og Vejle (15 min.) samt Aarhus (45 min.). Der er gode tog- og busforbindelser, hvilket gør det nemt at komme til og fra. Her bor du tæt på både byliv, seværdigheder, strande og naturoplevelser – en ny og attraktiv overnatningsmulighed i Hedensted.
Takket være den centrale placering i Hedensted, er feriehusene også et perfekt overnatningssted ved større arrangementer i nærområdet som eksempelvis Horsens eller Vejle.
Nogle af seværdigheder i nærheden:
- Når du overnatter i Hedensted, bor du midt i det østjyske oplevelseslandskab. Her er masser at se og gøre:
- Hjarnø – tag færgen fra Snaptun (20 min. væk) og oplev ø-liv, gravhøje og naturvandringer
- Fængslet i Horsens – et af Danmarks mest fascinerende museumsoplevelser (15 min.)
- Givskud Zoo og Løveparken – oplagt til familier med børn (35 min.)
- Den Gamle By i Aarhus – historisk frilandsmuseum med oplevelser for alle aldre (45 min.)
- Legoland - find dit indre legebarn frem med mere end 45 andre sjove forlystelser i LEGOLAND (45 min.)
Vandre- og cykelruter i og omkring Hedensted
- Hedensted Golfklub/Hjertesti: skønne vandrestier omkring golfbanerne (4,5 km).
- Banestien Hedensted–Juelsminde: En flad og familievenlig cykelrute på ca. 22 km, gennem det østjyske landskab – perfekt til både cyklister og vandrere.
- Uldum Kær: Naturreservat med gangbroer, fugletårn og masser af fugleliv. Tæt på Hedensted og ideel til en halvdagstur.
- Nørreskoven: Skøn bynær skov med afmærkede vandreruter, også egnet til børnefamilier.
Vand og wellness
- Hedensted Søerne: Hele syv søer venter i dette rekreative område med gode muligheder for vandreture, underholdning, badning, afslapning og overnatning i det fri (2,5 km).
- Daugård Strand: Naturskønt kystområde beliggende ved Vejle Fjord til badning, solbadning, kystfiskeri og hygge (10 km)
- Vejlefjord Spa: Træd ind i en verden af ro, luksus og naturskønne omgivelser - omgivet af Vejlefjords smukke skove og fjordens beroligende bølger (16,6)
Feriehusene er store nok til, at man kan overnatte der som en gruppe – men indrettet så man kan trække sig tilbage, når der er behov for ro. Der er plads til i alt 6 personer i hver hytte.
- Størrelse: Hytterne er 43 m2
- Indretning: To værelser, toilet, badeværelse, entré og hyggeligt alrum med køkken.
- Værelser: To enkeltsenge (kan samles til dobbeltseng) og ekstra køjeseng til én gæst.
- Badefaciliteter: Toilet og badeværelse med egen håndvask og spejl.
- Køkken: Udstyret med køleskab med fryser, mikrobølge-/kombiovn, 2 kogeplader, brødrister, elkedel og service til seks personer.
- Udvalgte hytter har rampe for gangbesværede samt mulighed for at medbringe hund.
Åbningstider
Info
Faciliteter
