Kendisserne: Min bedste lejrskole
Rapper og musikproducer L.O.C. til Poplick:
”Holder du sommerferie?
»Ikke i år«.
Når du så at nyde sommeren?
»Jamen, hør her, jeg kører rundt i landet med venner og gode barndomsvenner som ham her (L.O.C. peger på USO, der sidder ved siden af) og hygger i en bus. Vi er jo på én lang lejrskole«.”
Instruktør Susanne Bier om filmen ’Den skaldede frisør’ til Biografklub Danmark:
”Hvad har været det sjoveste ved at lave denne film?
Det var enormt sjovt at være i Sorrento. Det var nærmest som at være på lejrskole, fordi det var sådan et skønt og romantisk sted. Det var virkelig sjovt!”
Komiker Finn Nørbygaard til LL-Nyt:
”I virkeligheden skulle jeg nok have været sådan en slags lejrpædagog. Jeg elsker lejrskoler. Jeg var skide god til at stå og snakke over et bål. Bare stå med en skovl og sørge for, at bålet ikke gik ud, og så snakke med ungerne”.
Landstræner Morten Olsen til sportsfanplus.dk:
”Det er en udfordring at sørge for, at det fungerer mellem de folk, der er af sted. Spillerne er jo mennesker som dig og mig, og mange oplever for eksempel afsavn i løbet af sådan nogle uger. Det er ligesom at være på lejrskole, hvor folk hver især oplever nogle kriser ind imellem ved at være så langt væk sammen med en stor flok. Det er meget kompakt, men det er situationer, som vi skal løse sammen med de rutinerede spillere, som har prøvet det hele før.”
Tv-vært Adam Duvå Hall til dr.dk
”Betyder det noget særligt for jer at være Grand Prix-værter eller er det en opgave på linje med så meget andet, I laver?
Adam: Det betyder helt klart noget særligt. Hvis det bare var en normal dag på kontoret, skulle man nok overveje om det er det rigtige. Der er en helt speciel atmosfære omkring det. Lissom en lejrskole. Det er vigtigt at man glæder sig og kan sætte sig helt op til de tre shows.”
Der kommer løbende flere lejrskole-citater fra kendisser.