Oplevelser for børn i Nordjylland

    Nordjylland er først og fremmeste enestående natur oplevelser, smukke strande og Nationalpark Thy. Men her er også fyldt med en masse god underholdning for børn og børnefamilier, som vil andet end kun at nyde naturen i deres ferie. Her har vi samlet en lille række af gode oplevelser for Børn og deres familie i Nordjylland.
     
    escape denmark
    Escape Denmark
    Hos Escape Denmark i Frederikshavn kan man blive udfordret med gåder og opgaver. Forsøg jer med mission ”Fanget i Amazonas”, som er særdeles velegnet som familieaktivitet med børn fra ca. 10 år. Man har 60 minutter til at fuldføre sin mission som er forskellig fra rum til rum. Escape Denmark har 3 missioner, her i blandt et virtual reality samarbejdspil, som egner sig for børn på 10 og opefter. Hvert rum tager er for 3 – 6 personer og koster fra 200 kr. per person. Få jer en unik oplevelse, som i sent vil glemme.
    Se mere her: escapedenmark.dk
     
    Universitarium
    Universitarium
    Sommereksperimentariumet Universitarium i Aalborg, er for børn og unge, der er gratis adgang for alle. Her kan familien kommer og opleve formidling af forskellige emner inden for naturvidenskab og teknik, også ting med relation til samfundsvidenskab, er at finde på de løbende temaer. Tema for 2015 var Affald og genbrug og i 2016 stod den på alt om rummet. Hvis I overnatter på skønne Danhostel Rebild ved Rebild bakker og alligevel skal en tur til Aalborg, så skal I helt sikkert tage Universitarium med på oplevelseslisten.
    Se mere her: universitarium.dk
     
     
    Røverknolden legeplads
    Stedet ser ikke ud af meget ved første øjekast, men det skal man ikke lade sig narre af. Her er rigeligt at lave for ungerne i lang tid. Ud over den fine legeplads, er her også en kæmpe sansesti, der strækker sig rundt om pladsen. Oplev dyr, eventyr, trolde og røvere fra Rold skov malet på sten og udskåret i træ. Prøv også musikområdet, hvor der findes en masse sjove instrumenter, der kan spilles på. Prøv svævebanen eller besøg grævlingen i dens hule. Her er overdækket spisested og toilet, og så er man omgivet af Rold Skov hele vejen rundt. Danhostel Rebild er en oplagt overnatningsmulighed og ellers ligger Danhostel Hobro også tæt ved.
    Se mere her: visitnordjylland.dk
     
    Nordsøen Oceanarium
    Nordsøen Oceanarium
    Dette er Nordeuropas største akvarium og I kommer ikke til at kede jer. Her finder I gode oplevelser for hele familien. Dyk med ned under vandet og hils på sælerne og klumpfisken. Udforsk de mange havdyr og få læringsrige og spændende oplevelser. Oplevelser både inde og ude. Fodringer og træning af sæler og andre havdyr. Stedet ligger i Hirtshals på den smukke nordkyst. Hvis I overnatter på Danhostel Skagen er der en helt unik køretur ned til Hirtshals som I ikke må snyde jer selv for. I kan også nå hertil på under en time hvis I overnatter på Danhostel Frederikshavn City.
    Se mere her: nordsoenoceanarium.dk

     

    Aalborg Zoo
    Aalborg Zoo
    Børn elsker dyr og en tur i Zoo er altid et hit. I Aalborgs zoologiske have kan du opleve skønne dyr som de altid nuttede surikater, populære dyr som Giraf, elefant, løve, riger, zebra og isbjørn. Eller besøg den skrækindjagende kaiman. Flere abe og lemurarter kan også ses. Her er løbende arrangementer og aktiviteter for familien. Dyrefodringer hverdag og aktiviteter på zoofariscenen i weekenden.
    Se mere her: aalborgzoo.dk

     

    Fårup Sommerland
    Fårup Sommerland
    Det kæmpe store sommerland der fylder det samme som hele 55 fodboldbaner er velbesøgt. Hvert år ligger over en halv million gæster vejen forbi. Sæt gerne en hel dag af til besøget, da man let kan bruge 4-5 timer på de mange sjove forlystelser. Du finder Danmarks største vandland i Fårup Sommerland og så ligger det lige ved det skønne Blokhus strand. Måske er oplagt sted at besøge på vejen hjem fra eller til Danhostel Skagen eller Danhostel Frederikshavn City.
    Se mere her: faarupsommerland.dk
     

     

    Jesperhus Feriepark
    Jesperhus Feriepark
    Badeland, forlystelser, dyrepark og piratshow. Jesperhus Feriepark er fyldt med gode oplevelser for de mindste. Bo billigt tæt på, på Danhostel Nykøbing Mors og besøg parken med en dagsbillet. Leg med Jungledyret Hugo eller se Hugo og Rita på 4D film. Flere små fine spisesteder og butikker findes også her. Nyd også parkens mange smukke blomster.
    Se mere her: jesperhus.dk
     
     
    FunHouse Frederikshavn
    1.500 kvadratmeter stort indendørs legeland med garanti for, at ungerne kan få lang tid til at gå. Når indgangen er betalt, kan spil, aktiviteter og (ikke gevinstgivende) maskiner benyttes gratis. Her er også mulighed for, at få mad i caféen. Boldland, hoppeborge, airhocky, fodboldbaner, rutsjebaner, trampoliner, boldkanoner og alt det andet sjove, der høre til et godt legeland. Kun 10 minutter kørsel fra Danhostel Frederikshavn City.
    Se mere her: funhouse-frederikshavn.dk
     
     
    Action House
    Kom og prøv gokartbane, lasergame, paintball, bowling, legeland eller laserhunt skydesimulator. Her er oplevelser for en hver smag og for hele familien, også de store børn. Her er mulighed for spisning og for at kombinere flere aktiviteter i fordelagtige pakker. Det 300 kvadratmeter store legeland er godt for de mindste og koster kun 50 kr.
    Se mere her: actionhouse.dk
     
    Palmestranden
    Palmestranden
    Næsten som at være sydpå. Når varmen kommer frem så kommer palmerne på stranden ved Frederikshavn det også. Her er ud over det skønne palmer, livreddertårn (bemandet fra uge 25-32), der gør stranden ekstra sikker, samt petanque og beach volley baner. Vandkvaliteten er god og den brede strand med det lave vand, gør palmestranden ekstra børnevenlig.
    Se mere her: toppenafdanmark.dk
     
     
    Farmfun
    Nordjyllands dyrepark og legeland. Midt i naturen tæt på strand og skov og lige imellem Skagen og Frederikshavn, finder du dette hyggelige sted. Her er mere end 500 dyr og store legeområdet med boldbaner, gynger, svævebaner, hoppepuder m.m. Stedet ligger kun 200 meter fra en dejlig børnevenlig strand.
    Se mere her: farmfun.dk