Oplevelser for børn i Østjylland
Forlystelsesparken byder på 40 forlystelser, mange boder og mindre spil. Mød Pjerrot og parkens maskotter Hr. og Fru Kanin. Hver søndag er der søndagsballade og sjov for de mindste, det er der også i den lille Billy by. De store børn kan også få et gys, eller kilderen i maven, på de hurtige forlystelser. Her er plads til hele familien, noget for en hver smag og et hvert tempo. Tivoli Friheden ligger kun et lille kvarter væk bil fra Danhostel Aarhus.
Se mere her: friheden.dk
4 store faste udstillinger og skiftende udstillinger med dyr og natur. Besøg Afrikas savanne eller tag en tidsrejse fra istiden og frem til nu. Få et anderledes blik på evolutionen med overlevelsens ABC, AnimaliA. Test om du kan samle knoglerne fra et får og prøv andre sjove aktiviteter for alle aldre.
Se mere her: naturhistoriskmuseum.dk
Få en anderledes oplevelse med dyr i den tropiske zoo. Regnskoven rummer et stort vandfald, lianer og fritlevende dovendyr, fugle, leguaner og aber, så oplevelsen bliver så tæt på den rigtige regnskov som muligt. Besøg det nye flotte jaguar anlæg eller hop udenfor og væk fra troperne en stund, og benyt naturlegepladsen eller klap de danske frilandsdyr. Et godt stop på vejen til Nordjylland eller til vores Danhostels på Djursland, Danhostel Ebeltoft eller Danhostel Rønde.
Se mere her: regnskoven.dk
Ved det nye Dokk1 i Aarhus er der kommet en helt ny udendørs legeplads, med udsigt ud over havnen og vandet. Her er 5 spændende legeområder, der hver repræsenterer hver sin verdensdel. Her er også indbygget sjove fortællinger og fakta, som børn og voksne kan læse. Legepladsen er lavet specielt med henblik på, at børn med handicap og specielle behov, også kan benytte den. Se i øvrigt hvor vi har Handicap venlige Danhostels her.
Se mere her: dokk1.dkk
Kan du lide at være kreativ, klippe og klistre, svinge med pensler og klæde dig ud, så er ARoS Junior lige stedet. Lær ungerne om kunsten på en utraditionel og sjov måde, perfekt til det nysgerrige og videbegærlige barn. ARoS Junior har skiftende værksteds temaer, der tager udgangspunkt i de skiftende udstillinger på museet og årstiden. Overnatter I eks. på Danhostel Silkeborg eller Danhostel Skanderborg kan I let tage turen ind til Aarhus og de oplevelser byen har at byde på.
Se mere her: aros.dk
Det interaktive science museum giver familien mulighed for selv, at skabe lyn og torden og generelt røre og pille ved de mange ting. Se stjernehimmelen i planetariet eller gys over de gamle lægeinstrumenter. I kan også få et grin ved, at se jer selv i de sjove spejle. Besøg også den medicinske urtehave, eller deltag i de mange løbende aktiviteter.
Se mere her: sciencemuseerne.dk
Tag familien med på en tidsrejse tilbage til en spændende fortælling om leg og arbejde. Se eks. den store samling af gammelt legetøj, helt tilbage fra 1600 tallet. Tag på skattejagt og nyd dyrene og de udklædte statister. Hold øje med de mange ekstra aktiviteter i ferierne med bolsjekogning, lysstøbning, historiefortælling og andre aktiviteter for børn og voksne.
Se mere her: dengamleby.dk
Djurs sommerland er nordens største, så der er helt sikkert garanti for mange timers underholdning for hele familien. Her er hele 8 temalande og kæmpe vandland. Mere end 60 forlystelser målrettet både store og små børn. Djurs Sommerland er kåret til nordens bedste i flere år i træk. Oplev den nye piratforlystelse søulken eller en af Danmarks største rutsjebaner. Tag de små med i bondegårdsland og prøv de sjove forlystelser. Oplagt hvis I bor på Danhostel Rønde eller Danhostel Ebeltoft.
Se mere her: djurssommerland.dk
Se de mange dyr i den udendørs AQUA-park med vaskebjørne, storke, oddere, bævere og mange andre dyr. Her er også soppebassin, vandlegeplads og andre sjove aktiviteter. Indendørs finder du det store akvarium, med et hav af undervandsoplevelser og panoramakig ud i det store søer. Her er også udstillinger om dyrelivet i de danske vandløb og søer. Se kæmpemallen og følg med i fodringer af dyr og fisk. Kun ca. 40 km fra Danhostel Viborg eller Danhostel Skanderborg.
Se mere her: visitaqua.dk
Få sund motion til krop og sind, med en tur i de mange udfordrende labyrinter. Alle kan være med her, tempoet er jeres eget og køerne korte. Tag hunden med i hundelabyrinten, oplev duften af de mange roser i vandlabyrinten, eller test din stedsans i Europas største 3D labyrint. I det indendørs kryptotek finder du mere end 50 forskellige spil og hjernevridere. Lige på den anden side at Silkeborgsøerne ligger Danhostel Silkeborg klar til at tage imod jer.
Se mere her: labyrinthia.dk
Sport, matroser og vilde dyr På Toppen af Ebeltoft finder du os, drives af værter...
En perle på Djursland med hemmelige hvide sandstrande. Er du til hvide strande,&nb...
Værelser med udsigt Danhostel Horsens ligger midt i det naturskønne område ved N�...
Velkommen til de skønneste naturhytter Bo i naturen uden at gå på kompromis med...
ENESTÅENDE HISTORIE, VILD NATUR OG SMUK UDSIGT OVER KALØ VIG Danhostel Rønde lig...
Sjæl og charme i særklasse Beliggenheden fås bare ikke bedre. Dette hostel ligger...
Danhostel Skanderborg byder velkommen i den pragtfulde bøgeskov. Her har du...
GOD OG BILLIG OVERNATNING I VEJLE – VÆRELSER – BED & BREAKFAST - KUN 20 MIN...
Kombiner strand, smil og kultur Kan man bade på en storbyferie? Ja, det kan man, hv...
Danhostel Aarhus City ligger i hjertet af Aarhus, og med udsigt til byens hyggelige&...