STEVNS KLINT – UNESCOS Verdensarv i Danmark

    Unik dansk natur

    Derfor er stedet på UNESCOS liste
    For mange danskere, er Stevns Klint forholdsvis ukendt og de fleste forveksler den med Møns Klint. Men Stevns Klint er helt unik og kom derfor på UNESCOS verdensarvsliste i 2014. Klinten indeholder spor fra en af de vigtigste perioder i livets udvikling. I Stevns Klint kan man se sporene af det asteroidenedslag, der ramte Jorden og medførte global katastrofe og massedød. Dramaet udløste en af de største kriser i livets historie, og mange livsformer uddøde – heriblandt dinosaurerne. Et stykke af Stevns Klint, bliver udstillet på udenlandske museer verden over af selv samme grund.

    Det skal du se/opleve når du er der
    Selve klinten og den smukke strand med de sorte rundpolerede flintesten. En helt særlig ro kan man finde ved at høre lyden fra vandet, der skubber de mange sten frem og tilbage. Højerup gamle Kirke der bogstavelig talt hænger på kanten af klinten. De ældste dele af kirken stammer fra ca. 1250. Kirken er sikret mod nedstyrtning og man kan derfor roligt bevæge sig ud på udkigs punktet, i hjertet af kirken og se ud over klinten og havet.

    Hvor børnevenligt er det
    Der er ikke så mange trapper som man kunne frygte og der er gode legepladser på toppen af klinten. Husk at man ikke må klatre på eller grave i selve klinten.

    Andre gode ting i nærheden
    Stevnsfortet er et besøg værd. Tag på en guidet tur ned i undergrunden og se de mange gange og det gamle krigsmateriel. Det er en spændende tur, selvom man måske ikke interesserer sig så meget for militært udstyr.

    Hvilket Danhostel ligger tættest på
    Danhostel Store Heddinge ligger kun få km fra Stevns Klint og det er et godt udgangspunkt at se området fra. I kan også overnatte på Danhostel Faxe og få både Stevns Klint og Faxe Kalkbrud med i ferieplanlægningen.

    Hemmelig tips
    • Medbring madpakken til Stevns Klint. Der er kun et enkelt spisested i nærheden og en isbod.
    • Bemærk, at det koster penge at parkere ved klinten.

    Tilbage til UNESCO liste.

    stevns_0.jpg